Spring til indhold
Luk

Bliv bodholder på H.C. Andersen Julemarkedet i Odense Priser og betingelser for at ansøge om en bod til Danmarks hyggeligste julemarked


Hver jul i de to første weekender af december forvandles den smukke gamle bydel ved H.C. Andersens Hus til én stor markedsplads med jul som i gamle dage på den kendte eventyrforfatters tid. 

Markedet består af ca. 50 boder placeret i gader og stræder omkring Sortebrødre Torv og Møntergården.
Derudover er der stemningsfuld underholdning for hele familien med gøgl og musik, kaperkørsel, karrusel, værksteder og ponyridning.

Inden du ansøger om at komme i betragtning til en bod, kan du her læse praktiske omlysninger og åbne de udførlige retningslinjer for bodholdere på H.C. Andersen Julemarkedet.


Bod
 

Pris for bod

For almindelige boder koster det 3.500 kr. for begge weekender. Sælger du mad og drikke til fortæring på stedet (f.eks. glögg og æbleskiver), koster det 5.500 kr. for begge weekender.
Du er selv ansvarlig for forsikring af egne varer og skadesforsikring ved evt. uheld og personskader i og omkring boden.

 


 

Boderne

De originale træhytter i lærketræ måler 2,15 x 3 meter.
Nogle af boderne er åbne, så gæsterne kan gå ind, mens andre er lukkede med en disk.
Der medfølger ét bord (80x200cm) samt én stol. Herudover kan du selv medbringe borde og stole. Mad-/drikkeboder skal opstille 2 ståborde til gæsterne.
Læs mere om f.eks. strøm og udsmykning i retningslinjer for bodholdere.

 


 

Jul som i gamle dage

H.C. Andersen Julemarkedet skal vise gammeldags julestemning, og derfor skal bodholderne være klædt som i 1800-tallet.
Påklædningen er vigtig for at give julemarkedets gæster en oplevelse af at være tilbage i H.C. Andersens tid.
Find forslag til passende påklædning i retningslinjer for bodholdere og find inspiration i billedarkivet.

 

noder
 

Ansøgningsskema

For at komme i betragtning til en bod på H.C. Andersen Julemarkedet i Odense, skal du udfylde dette elektroniske ansøgningsskema.
Skemaet er nu åbnet og ansøgningsfristen er 4. maj.
På baggrund af de indkomne ansøgninger udvælger arrangøren et varieret udbud af boder i løbet af foråret.
Du modtager svar om eventuel deltagelse i årets julemarked senest 30. juni.