Spring til indhold
Luk

H.C. Andersens jul Digteren havde julen kær

H.C. Andersen figur i træ

Julen havde en helt særlig plads i H.C. Andersens hjerte, og han har fastholdt erindringen om den - både i nogle af eventyrene, og i sin dagbog. Af og til har digterens juleaftener været lidt triste, som da han i 1845 sad mutters alene juleaften på et hotel i Berlin, fordi han til det sidste troede, at Jenny Lind ville invitere ham til at holde jul med sig. Men han havde naturligvis også selskabelige juleaftener, ikke mindst på de herregårde, hvor han flere gange senere tilbragte julen, især på Holsteinborg og Basnæs. Dagbogen for den 24. december på Holsteinborg slutter med en opremsning af de gaver, han fik: bl.a. 2 stk. svolstikkebægere og et stort halstørklæde. Den sidste sætning i beskrivelsen er betegnende: "Tænkte den Aften paa min fattige, lykkelige Juleaften".